Nyt fra flugtskydningsudvalget

Nyt pr. februar 2012

Nyt februar
Lørdag den 24. marts kl. 8.00 holder vi arbejdsdag på skydebanen. Vi skal have lavet nogle forskellige ting, som bl.a. er at fælde nogle træer, malet bord/bænke og andre små løse ender. Så vi håber på stor opbakning og håber der er et par stykker, der har mulighed for at tage en motorsav med.

Vi starter op onsdag den 28 marts kl. 18. Denne aften vil der ligeledes være tilmelding til amtsturnering - har du ikke mulighed for at komme denne aften, men alligevel gerne vil deltage i amtsturnering, så kontakt Bjørn Fris på tlf.: 61310036 inden denne aften.
Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at Timring-Vildbjerg i år er vært for finaleskydningen den 11. august. Grundet heraf vil der fra uge 27 og frem komme flere skyttere og træne på vores bane, så vi forventer derfor at der vil være meget pres på banen. Grundet dette pres har vi i år valgt at droppe for-sjov-skydningen i sommerferie.
Udvalget glæder sig rigtig meget til både periode fra uge 27 og frem til den 11. august og selvfølgelig også selve finaleskydningen den 11. august. Vi håber på, at mange af vores medlemmer vil hjælpe med de opgaver, der vil komme i ugerne forud for finaleskydningen, men håber også, at mange allerede nu vil sætte kryds i kalenderen, da vi får brug for mange til at hjælpe os denne dag, som plejer at være en rigtig festdag - der plejer at være omkring 200 skyttere.

I skal huske at være opmærksommme på, at bymatch i AHG allerede er den 2. april.

Vedr. Susegården den 1. og 2. juni, så håber vi, at jer der allerede har bestemt jer for at I vil med, snarest mulig vil tilmelde jer.

Med håb om en god sæson

Flugtskydningsudvalget