LOVE OG VEDTÆGTER
for
TIMRING – VILDBJERG JAGTFORENING
MIDT- OG VESTJYLLAND
KREDS 2
som organiseret under
Danmarks Jægerforbund
1.0
NAVN OG HJEMSTED:
1.1
Foreningens navn er: Timring-Vildbjerg Jagtforening.
1.2
Foreningens hjemsted er Herning Kommune.
2.0
FORHOLDET TIL DANMARKS JÆGERFORBUND:
2.1
Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ),
hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for lokalforeningens
vedtægter.
2.2
DJ hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
3.0
FORMÅL OG OPGAVER:
Foreningens
formål er:
3.1
at varetage medlemmernes jagtlige interesser i enhver
henseende
3.2
at højne medlemmernes jagtetik og jagtens omdømme
3.3
at arbejde for bevarelse og forbedring af det
naturgivne miljø som grundlag for en sund og artsrig fauna, herunder
hensigtsmæssig brug af de selvfornyende, naturgivne ressourcer
3.4
at foretage generelle administrative og praktiske
opgaver indenfor jagt- og faunaforvaltning i samarbejde med offentlige
myndigheder
3.5
at støtte og fremme relevant faunaforskning
3.6
at tilstræbe en rimelig forvaltning af jagten i dens
helhed
3.7
at arbejde for gennemførelse af nationale ordninger,
der sikrer jægere med bopæl i Danmark jagtmuligheder på fiskeriterritoriet og
offentligt ejede arealer
3.8
at yde service til medlemmerne.
DJ’s
ledelse skal fremme formålene ved de fremgangsmåder, der til enhver tid anses
for hensigtsmæssige, herunder ved
3.9
at varetage medlemmers interesser overfor offentlige
myndigheder
3.10
at opretholde et optimalt service-, aktivitets og
uddannelsesniveau
3.11
at udgive et medlemsblad
3.12
at virke for, at Danmark opfylder sine internationale
forpligtigelser i jagt-, natur- og miljøhenseende
3.13
at samarbejde med relevante danske og udenlandske
interesseorganisationer om forvaltningen af fauna, natur og miljø.
4.0
OPTAGELSE:
4.1
Foreningen kan som medlem optage enhver uberygtet
person, og alle medlemmer kan aktiv deltage i alle foreningens aktiviteter.
5.0
OPHØR:
5.1
Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds
skriftligt varsel til udgangen af december.
5.2
Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med
kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
5.3
Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i
overensstemmelse med DJ’s vedtægter §§ 36-41. Eksklusionen skal
således for at få endelig gyldighed godtages af DJ’s hovedbestyrelse.
5.4
Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i
foreningens formue.
6.0
KONTINGENT
OG HÆFTELSE:
6.1
Medlemmerne betaler et
af bestyrelsen fastsat årligt kontingent.
6.2
Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
kontingentreduktion for familie-, junior- og seniormedlemmer samt for
ekstraordinære medlemmer, og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid
m.v.
6.3
Medlemmerne hæfter ikke for foreningens
forpligtigelser.
7.0
ORDINÆR GENERALFORSAMLING:
7.1
Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle
foreningens anliggender.
7.2
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i
februar måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være
bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
7.3
Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med
angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal ske i DJ’s medlemsblad, eller
ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.
7.4
Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
1.
Valg af dirigent
2.
Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden
sidste ordinære generalforsamling
3.
Fremlæggelse af det af revisoren
gennemgåede årsregnskab til godkendelse, underskrift af revisor og formand
4.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
5.
Valg af revisorer
6.
Indkomne forslag
7.
Eventuelt
8.0
EKSTRAORDINÆR
GENERALFORSAMLING:
8.1
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af
bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 25% af medlemmerne
skriftlig overfor bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der
ønskes behandlet.
Efter en skriftlig begæring er fremsat overfor
bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling
senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med
angivelse af dagsorden skal ske skriftlig til medlemmer med mindst 1 uges varsel.
9.0
AFSTEMNINGER:
9.1
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset
antallet af fremmødte medlemmer.
9.2
Hvert medlem har én stemme.
9.3
Afstemninger sker skriftligt hvis dirigenten bestemmer
dette, eller hvis ét medlem begærer skriftlig afstemning.
9.4
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
9.5
Beslutninger vedtages ved simpel absolut
stemmeflerhed.
9.6
Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når
mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
10.0
BESTYRELSEN:
10.1
Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har
den overordnede ledelse af foreningen.
10.2
Bestyrelsen består af 5 medlemmer.
10.3
Valgperioden er 2 år. Ethvert medlem har pligt til at
modtage valg. Genvalg kan finde sted, dog ikke mod et medlems ønske før eller
efter lige så lang tid denne har virket i bestyrelsen.
10.4
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
10.5
Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden
eller 2 medlemmer i bestyrelsen begærer det.
10.6
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3
medlemmer er til stede.
10.7
Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.
10.8
Beslutninger vedtages ved simpel absolut
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller i dennes fravær
næstformandens stemme afgørende.
10.9
I foreningen skal forefindes en forhandlingsbog, og en
regnskabsbog.
10.10
Forhandlingsbogen skal efter hvert møde underskrives
af bestyrelsen.
10.11
Bestyrelsen kan med generalforsamlingens bemyndigelse
hertil foretage leje af egnede jagtarealer til brug af jagter for foreningens
medlemmer. Generalforsamlingen vælger et udvalg på 3 medlemmer til at føre
tilsyn med eventuelt lejede jagtarealer. Intet medlem har ret til jagtudøvelse
på de lejede arealer udover de af bestyrelsen fastsatte jagter. Overskridelse
(vidnefast) vil medføre ekskludering af foreningen for bestandig.
10.12
Såfremt de fremtidige jagtlejekontrakter med Herning
Kommune er mod betaling gives hermed fuldmagt til at den siddende bestyrelse i
Timring - Vildbjerg Jagtforening kan forhandle og indgå disse.
11.0
TEGNINGSRET:
11.1
Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af
formanden henholdsvis næstformanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
11.2
Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende
dispositioner kan gives til kassereren.
11.3 I
forbindelse med flugtskydningsbanen har bestyrelsen bemyndigelse til at ansøge
om våbenpåtegning samt pligt til tilbagekaldelse af våbenpåtegninger
12.0
FORMUE OG REGNSKABSÅR:
12.1
Foreningens formue skal anbringes i anerkendte
pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.
12.2
Regnskabsåret er 1/1 – 31/12.
12.3
Udvalgene er ansvarlige for økonomien i
udvalgskasserne.
13.0
REVISION:
13.1 De to
revisorer gennemgår regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til
opgave løbende at påse at foreningen administreres hensigtsmæssigt, og i
overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.
13.2
Revisorerne kan fortage uanmeldt kasseeftersyn.
13.3
Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til
revisor.
14.0
SAMMENSLUTNING:
14.1
Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige
tilstedeværende medlemmers stemme vedtage, at foreningen sammenlægges med andre
lokalforeninger under DJ, således at foreningens aktiver og passiver overtages
af den fortsættende, fælles lokalforeningen.
15.0
OPLØSNING:
15.1
Generalforsamlingen kan med mindst ¾ af samtlige
medlemmers stemmer på 2 hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med
mindst én og højst 2 måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.
15.2
Foreningens eventuelle formue skal, efter at alle
forpligtigelser er opfyldt, forvaltes af DJ i indtil 5 år. Stiftes en ny
lokalforening under DJ i foreningens område indenfor femårsperioden, overføres
den forvaltede formue til den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder
formuen efter femårsperioden udløb DJ, som skal anvende den til naturbevarende
formål.
16.0
IKRAFTTRÆDEN:
16.1
Vildbjerg, den 09.07.2020